Ungkarle på Gamle Carlsberg
Jørgen Jensen (1867-1950) var op til maj 1898 på Gamle Carlsberg. Han boede og arbejde der, samtidig med Andreas Olsen, som på opfordring i 1959 skildrede forholdene på Gamle Carlsberg.
Det er hans skildring, gengivet 1984 i Carlsbergs undervisningsmateriale ”Gamle Carlsberg 1847-1887 - Fra Håndværk Til Stordrift”, der er gengives her ved kopiering af tekst og billede herunder.
Andreas Olsens skildring
"- Jeg kom en sommerdag i 1897 til Gamle Carlsberg for at søge arbejde. Her kom jeg til at tale med overinspektør Koefoed. Han var en meget pæn mand at tale med, og han sagde, at man havde brug for folk, og da Carlsberg brugte store folk, kunne han godt bruge mig.
Men så kom betingelserne:
Om jeg havde været soldat?
Det bejaede jeg;
Om jeg var forlovet eller gift?
Jeg svarede: Ingen af delene.
- Gifte folk antog man ikke på månedsløn, Carlsberg skulle nok selv bestemme, når man måtte gifte sig. - Der kan godt gå både 5 og 6 år før De kan gifte Dem, - og så er der meget militærisk disciplin på Carlsberg, fortsatte overinspektøren.
Jeg svarede, at jeg havde været soldat, så jeg godt vidste, hvad disciplin var, og når andre kunne underordne sig, kunne jeg vel også.
- Ja, vi straffer jo ikke med vand og brød, ej heller med mørk arrest. Men De må ikke komme for sent hjem. De skal være i seng klokken 10, hvis De ikke får speciel tilladelse til at komme hjem kl. 12. Hvis De kommer hjem efter den befalede tid, skal De henvende Dem til natassistenten, og så er der en mulkt på 2 eller 5 kroner til Valby Asyl. Hvis De forsøger at klatre over plankeværket er det øjeblikkelig afsked ."
Andreas Olsen fortæller videre om sine ansættelsesbetingelser.
Begyndelseslønnen var da 70 kroner pr. måned, som blev udbetalt i "guldpenge", og der blev ydet "to potter øl dagligt".
"... Før jeg kunne blive ansat, skulle jeg til lægeundersøgelse... Det kostede 2 kroner, og dem skulle jeg selv betale. Nå, jeg blev antaget og fik at vide, at jeg kunne komme 1. maj 1897 klokken 12 middag.
- Men kom ikke i droske herud, det ser så råt ud, og kom ikke med klædeskab eller kommode, for det bliver gemt hen, da der er skabe på værelserne, indskød overinspektøren."
Andreas Olsen fortæller, at han den første maj blev godt modtaget af sine arbejdskammerater. Han "fik en spids" og blev vist ind i borgestuen "og sikken et leben der var! Kuskene var kommet hjem fra byen og drøftede dagens begivenheder, og jeg skulle bydes velkommen."
Andreas Olsen var åbenbart en kraftigt bygget, stærk ung mand, så han blev anvendt i malteriet, hvor han skulle "kaste støb" eller "grave malt". Det var et fysisk stærkt krævende arbejde, der "brækkede ryggen" på adskillige arbejdere. Nogle måtte bæres ud af malteriet med et såkaldt "malt-hold".
"Jeg fik så at vide, hvordan jeg skulle sørge for egen husholdning: Der kom
Den 10. november 1897 fejredes 50 års jubilæum på Gamle Carlsberg.
"Der blev talt vidt og bredt om den store dag; den røde lagerbygning blev ryddet for alt, og der blev lagt gulv over det hele af høvlede og pløjede brædder. Vinduer og søjler blev smukt skjult med kulørt stof...". Klokken 10 om formiddagen forsamledes alle foran Carlsberg Laboratorium, hvor der blev holdt tale efter afsløringen af en statue af grundlæggeren J.C. Jacobsen.
"Da det var slut, skulle vi hen for at få dagens gratiale - en måneds løn - samt en stor bog om Carlsbergs historie til dato."
Klokken fire fulgte den store bespisning. Andreas Olsen mener, at omkring 800 personer deltog.
"Der var vistnok varmt til 1. rangklasse, og vi ganske almindelige nøjedes med koldt bord... Til hver kuvert var der en halv flaske rødvin, og så champagne for resten, så det var hård kost. Men så blev der råbt på øl!
Det ville ledelsen ikke gå med til lige straks, men tilsidst kom det, og så var målet fuldt."
På trods af den løsslupne feststemning måtte flere bryggeriarbejdere tænke på driften af bryggeriet, som snart skulle fortsætte: "Jeg for mit vedkommende ved ikke, hvordan det gik tilsidst, for jeg skulle i lagerkælderen kl. 12 nat og medvirke ved optagning af øl til næste dag, så da klokken var godt syv gik jeg over og lagde mig. Jeg vågnede med en dundrende hovedpine... Og så meldte den grå hverdag sig igen."
Fester og baller var et tilbagevendende fænomen på bryggeriet. Jubilar- og jubilæumsfest hver november og et par årlige baller.
"Festerne kunne jeg godt lide, men ikke ballerne - herrerne skulle dér optræde i diplomat og med handsker, og damerne skulle have lange hvide handsker på."
Om sommeren tog man på skovtur, månedslønnede og daglejere hver for sig.
Målet var først et sted i Københavns omegn, og transporten foregik med hestevogn, skib eller tog. Når frokosten var vel overstået, kørte man videre til næste mål, mødtes med en hestevogn fra bryggeriet, lastet med øl, vand og is - et populært køretøj, også for tilfældigt forbipasserende, som kunne "svampe" med. "Inden starten fra Carlsberg kom fru Jacobsens tjener ud med en stor kurv roser, så alle deltagerne fik en knaphulsblomst, før turen ud ad de støvede veje begyndte." (29).
Andreas Olsens erindringer tegner konturerne af en arbejdsplads, som man med et ikke ganske præcist, men dog rimeligt beskrivende udtryk, kalder for patriarkalsk.